By the Book tag.

21848945_10212397334921874_664984550_n.jpg

#bythebooktag

Jeg blev forleden dag tagget til at lave By the Book tag af Dinasbooks på Instagram. Det vil jeg gøre i dag. Jeg synes at bogtags er super hyggelige og en god måde at finde inspiration i blandt andre bogelskere. Jeg har oversat spørgsmålene til dansk:

What’s on your nightstand right now? / Hvilken bog ligger på dit natbord i øjeblikket?

Under ensomme stjerne, De gode år og Little Women. Jeg er i humør til lidt af det hele for tiden.

 

What is the last truly great book you’ve read? / Hvad er den seneste bog du har læst som var fantastisk?

Ursiderne af Nanna Foss. Jeg er fuldkommen solgt på Spektrum-serien og glæder mig vidunderligt meget til at den næste bog i serien udkommer.

 

If you could meet any author – dead or alive – who would it be? / Hvis du kunne møde hvilken som helst forfatter – død eller I live – hvem ville det så være?

Der er ingen tvivl: J. K. Rowling.

How do you organize your personal library? / Hvordan organiserer du dit personlige bibliotek?

Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg har et system. Det har jeg ikke. Mine bøger står nogenlunde stillet op efter højde og farve, så det ser godt ud i mine bogreoler. Serier står oftest samlet, men det er ikke altid. Sarah J. Maas Throne of Glass serie star ikke samlet, da jeg synes at fem hvide og brede bøger på stribe virker forstyrrende i min reol.

What book have you always meant to read, but haven’t got around to yet? / Hvilken bog har du altid gerne ville læse, som du ikke har fået gjort endnu?

Skammerens datter. Lene Kaaberbøl er en utrolig succesfuld forfatter, og jeg er imponeret over alt det, som hun har opnået med sin litteratur. Jeg kan godt lide at være opdateret på den skønlitteratur vi har herhjemme, og jeg bestræber mig på at læse en del danske bøger, men jeg er i den grad bagud med opdatering på Lene Kaaberbøls forfatterskab. Jeg har alle Skammer-bøgerne stående herhjemme, og har planer om at læse dem meget snart.

What book did you really feel like you were supposed to like, but you didn’t? / Hvilken bog følte du virkelig du skulle kunne lide, som du ikke kunne lide?

Paper Towns af John Green. Jeg oplever, at folk generelt elsker alle John Greens bøger – det gjorde jeg også, lige indtil jeg læse Paper Towns, som skuffede mig gevaldigt.

Hvilken bog læser du for tiden? Kan du anbefale en måde at organisere bogreolen på? – og er jeg den eneste der var skuffet over Paper Towns?

Ursiderne.

21744375_10212360734606889_1595332169_n.jpg
Ursiderne af Nanna Foss, udgivet i 2017 af Tellerup.

Ursiderne handler om Nasrin som bliver hevet ind i kaosset af tidsrejser og uhyggelige skyggevæsener. 
Nasrin støder ind i den dreng, som reddede hende da hun var 10 år gammel. Men der foregår noget, der ikke er som det skal være. Drengen kan ikke huske hende, han er ikke blevet ældre de sidste 6 år og derudover er han også blevet blind. 
Det bliver hurtigt klart at Nasrin er forbundet til drengen og hans venner, som giver hende mulighed for at tage tilbage i tiden til en bestemt begivenhed – et tidspunkt i Nasrins liv, som hun inderligt ønsker at ændre. 

Jeg har glædet mig til at læse Ursiderne, lige siden jeg vendte den sidste side i Geminiderne midt i februar i år. Den 2. september var jeg til forpremiere på Spektrum 3 og Panteon-sagaen 2, hvor jeg endelig fik lov at gå hjem med begge bøger i tasken. Jeg har skrevet om forpremieren her.

Persongalleriet i Nannas bøger er veludviklet og altid yderst interessant. Hun formår at skabe karakterer som adskiller sig fra hinanden på unikke og genkendelige måder. Personerne fremstår ægte og troværdige i og med, at man som læser kan forholde sig til deres tanker, samtaler og handlinger. Nanna Foss skildrer et virklighedsbillede af det senmoderne samfunds ungdom. Hun dykker ned i dilemmaer og frustrationer, som er mulige at relatere til, hvilket giver historien en realistisk vinkel.

Nasrin er en ny karakter til flokken i Spektrum-serien, og jeg var spændt på at se, hvordan Nanna havde dirigeret hende ind i fortælling. Nasrins baggrund er mørk, men hendes karakter passer godt ind i virvaret af personligheder, som Nanna har skabt. Jeg blev slugt af den nye fortællervinkel, og hvad den bragte med sig af visuelle oplevelser i bogens grafiske opstilling.

Skrivestilen i spektrum-serien er ligetil. Den skildrer et ungdommeligt sprog, hvor vi for hver bog og karakter ser forskellige talemåder og identiteter. Nanna formulerer sig flot med et velovervejet billedsprog, som jeg nød at læse:

”Stjernebillederne krøller sammen, laver galakser i hendes smilehuller og under øjnene.”

Nanna er mester i plot, og med Ursiderne har hun igen formået at stable et fantastisk plot på benene. Bogens intense handlingsforløb ramte mig med små vindpust af spænding, der endte ud i en orkan af genialitet. Jeg slugte hvert et ord – Jeg nåede et stadie af frustration, fordi jeg længtes efter at vende hver en side og opdage flere spor, men samtidig ønskede jeg ikke at bogen nåede sin slutning.
Nanna forstår at lægge et spind af spor ud, som tillader én at kravle tættere på de åndeløse afsløringer, i takt med at hun udvider sit net og skaber nye veje, som læser kan udforske og gruble over.

Spektrum har endnu en gang blæst mig bagover. Det er på én og samme tid vidunderligt og ulideligt, at der er 6 bøger mere i serien. Jeg glæder mig rigtig meget til den næste, selvom det er nervepirrende at skulle igennem ventetiden 6 gange endnu.